Sines have er fuld af kunst og havesmykker: ”Jeg prøver at sætte det sammen, så det bliver roligt”
Sine Louise Englunds have er lige til at gå på opdagelse i. Rundt omkring i alt det frodige dukker små insekter og regnfangere i kobber op, mens blomsterspyd og stager til levende lys i rustjern hæver sig poetisk op over bedene.
Et blåt brus af forglemmigej ligger som slør i bedene i Sine Louise Englund og Rasmus Lundholts have, hvor de små blomster tager imod og fortsætter i baghavens mange bede. Sine holder meget af den lille blå blomst og dens virkning.
"Jeg er meget inspireret af Anne Just og fandt engang én af hendes bøger, Et år i min have, som netop beskrev det blå hav af forglemmigej," fortæller hun.
"Hun skrev, at man skal drysse frø ud to år i træk, så bliver det en cyklus, og nu behøver jeg ikke længere at så dem aldrig. De holder, så længe de holder, og til sidst får de meldug, og så hiver man dem op – og i samme nu drysser der frø ned, og så kommer de igen næste år."
Op af det blå brus stiger såkaldte regnfangere i kobber, udskårne lyskugler i rustjern og frøstande i keramik. Andre steder dukker kobberguldsmede og -sommerfugle op, mens buttede keramikdamer sidder, ligger eller gynger hist og her.
Det grønne rum er fuldt af håndlavet havekunst og havesmykker, meget af det kreeret af Sine og Rasmus selv, som også sælger deres værker.
"Min mand laver ståltingene, og jeg laver kobbertingene, men er også med på designet af ståltingene," fortæller Sine.
"Han er finmekaniker og ingeniør, og da jeg havde brug for nogle blomsterstativer, spurgte jeg, om han ikke kunne lave dem. Så begyndte venner og familie at spørge, og så greb det om sig, og vi lavede en webshop."
Selv begyndte Sine at producere sine haveudsmykninger i kobber i 2017 og senere også at forhandle de værker af andre kunstnere, som også findes her i haven. Fælles for de mange stykker kunst er, at de har noget med have at gøre og glider naturligt ind i billedet.
Inspirationen til sine egne værker finder Sine da også netop i haven, og hendes natsværmere, guldsmede og paddehatte i kobber er placeret på steder, som de levende udgaver også ville opsøge – svirrende over vand eller voksende op i bede og krukker.
"Jeg kan godt lide insekter og har også lavet myg og myrer. Det er alt sammen noget, man kan finde i haven; jeg laver ikke en delfin, for eksempel," siger Sine.
Også de øvrige udsmykninger falder naturligt ind, nogle af dem ved også at have en praktisk funktion som plantestøtte eller stage til levende lys.
"Ild og vand giver stemning, og jeg elsker at tænde op i alle lysene om aftenen. Det er hyggeligt og giver liv i haven, når flammerne bevæger sig," siger Sine.
"Jeg kan godt lide, at der er meget over det hele, især hvis vi har gæster og sidder ved bålet, så man kan se det. Vandet er både til fugle og insekter og for at give stemning."
De mange udsmykninger placerer Sine både enkeltvis, i grupper og i små tableauer, hvor hun sætter dem sammen med planter i krukker eller vand i bassiner. For at skabe harmoni tænker hun også i farver og størrelse.
"Jeg prøver at sætte det sammen, så det bliver roligt – der ikke mange pangfarver," siger hun.
"En del af det, jeg selv laver, falder naturligt ind, og det samme med jern, som er et naturmateriale, men keramiktingene, som er store og farverige, skal have plads omkring sig."
Når tingene er store og gør meget væsen af sig, kan de sagtens stå alene. Men de mindre ting i kobber og stål sætter Sine sammen i grupper på to, tre eller fem, så virkningen forstærkes.
Noget placerer hun, så det giver højde i bedene, mens andet gerne må forsvinde i det grønne i løbet af sæsonen.
"Der skal være noget, der gemmer sig, så man kan gå på opdagelse. Nogle af de paddehatte, som kan ses nu, bliver for eksempel dækket helt, når vi kommer længere hen på året, siger hun. Det er små fortællinger, som dukker op over det hele og giver haven et skær af eventyr og poesi."