Mon denne svenske kvinde bliver kunstens næste store stjerne?

Dine malerier er ofte provokerende, pikante og grænsesøgende. Beskytter du det personlige med det provokerende?

– Måske. Det vigtige for mig er den direkte forlængelse af min krop, hånden, der maler og bliver en del af en større oplevelse, som vi alle deler. Mine følelser er ikke anderledes end dine følelser. De er ikke gemt, men bliver en del af den fælles oplevelse, hvor malerierne opleves uden ord.

Der er meget få farver i din natur?

– Naturen er, som den er. Det er den natur, der er heroppe i det nordlige Sverige. Det er mit personlige landskab. Det er her, jeg voksede op, hvor jeg tilbragte hele min barndom, årene som teenager og nu også som voksen. Den er fyldt med kulde og en ensom længsel. Jeg har slået hovedet mod jorden i fald fra min hest. Vandret fortabt i timevis. Nedbrudt min krop til et ubetydeligt sandkorn opslugt af skoven. Det er min baggrund og sjæls forstærker og generatoren for alting. Begyndelsen. Du kan aldrig flygte fra din indre melankoli. Den kommer altid tilbage og bider dig i røven.

Hvad er vigtigt for dig?

– Det korte svar er tiden i atelieret og timerne foran lærredet. Og så er det vigtigt for mig altid at føle mig ærlig i mine kunstneriske processer. Det er sommetider skræmmende, fordi det er behageligt at gemme sig og ubehageligt at lægge sig til offentlig skue og dissektion.

Hvad vil du gerne have, at jeg skal se i dine værker?

– Du skal se poesi, råhed, sårbarhed og dårlig smag, haha.

LÆS OGSÅ: Hun er udråbt af Forbes som en af de unge, der kommer til at forme fremtidens kunst

Hvad gemmer der sig bag det ultraskinnende lysindfald, man ofte ser i dine malerier?

– De skal opleves som ankre for øjet. Fiskekroge i overfladen, der trækker dig ind i maleriet og ned i materien. Noget, der ikke bare fanger øjet, men som fikserer blikket og lader sindet ubevidst synke dybere ned gennem lagene og ind i baggrunden. Jeg foretrækker at fotografere maleriernes opstillinger i et stærkt direkte lys og hader fx selv at komme til et middagsselskab, hvor rummet er for mørkt. Jeg vil se, hvad der er på min tallerken og vide, hvad der snart skal være en del af min krop. Jeg foretrækker sandhedens direkte lys.

Du har gennem årene højnet detaljegraden i dine malerier?

– Der var engang, hvor jeg gik endnu mere op i detaljerne, men sad fast i maleriernes overflade. Men i de senere har detaljerne åbnet flere veje til det underliggende eller bagved eksisterende. Og det er egentlig det, jeg leder efter. Det er igennem detaljerne, at man oplever den større helhed.

Sara-Vide Ericson – Interior Ambush på Konstakademien i Stockholm, 5. oktober – 17. november 2019. Konstakademien.se