Ét møbel får altid opmærksomhed, når Laura deler det på Instagram: “Det er et statementmøbel”
Farver har en særlig plads i Laura Takahashi Christiansens hjerte. Hendes hjem skal helst emme af personlighed, og her er plads til både hidsige legesager, børnekunst og provokationer. Kom med indenfor i Ugens Intagrambolig, som tilhører @laurataka.
Synergien i Laura Takahashi Christiansens lejlighed på
Frederiksberg er kommet lidt af af sig selv. Det 29-årige multitalent er nemlig
hverken på jagt efter en særlig indretningsstil eller en bestemt
inspirationskilde – hun køber blot dét, der får hendes hjerte til at banke lidt
hurtigere.
Og så alligevel. For der er to ting, som typisk fanger
hækledesignerens opmærksomhed: Farver i alle afskygninger – og den slags sager,
der kan få vores andres øjne til at poppe.
“Jeg synes, at det er lidt sjovt med random ting midt i alt
det pæne, der kan provokere lidt og måske i virkeligheden inspirere andre til
at rykke nogle grænser,” siger hun til alt.dk og fremhæver en særlig Mak Misho-stol,
en plakat af Maja Malou Lyse og et malet loft som eksempler.
Fordi Laura ikke går på kompromis med sin æstetik, er hjemmet
på Frederiksberg fyldt med små genistreger. Lige fra den farverige reol i
stuen, som hun har fået sprøjtelakeret i et helt særligt look, til det unikke
kunstværk, der hænger på væggen over sengen. Sidstnævnte har hun selv kreeret i
tæt samarbejde med sin treårige søn.
Leg og intuition fylder generelt meget i lille Frederiksberghjem,
og netop derfor vil én indretningsstil aldrig finde vej til Lauras tilværelse.
Kom med indenfor i @lauratakas
farverige eventyrunivers i denne uges Instagrambolig.
Børneværelset er et sandt legeunivers for Lauras to børn.Foto: Privat
Laura Takahashi Christiansen
29 år og arbejder hos det danske slowfashion brand, Odd
Lemon. Hun er kreativ freelance konsulent og autodidakt hækledesigner under aliasset
@laurahjertefryd.
Hun bor til leje i en nyistandsat herskabslejlighed på
Frederiksberg med sin kæreste, Marcus Hermansen, 30, der arbejder med Machine
Learning, og parrets to sønner, Cornelius på 3 år og Gilbert på 6 måneder.
Du kan følge Laura og hendes indretning på Instagram-profilen @laurataka.
Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?
Min mor har altid gået meget op i boligindretning, og selvom
vi ikke deler den samme æstetik, er det helt klart fra hende, at jeg har fået
interessen.
Annonse
Hvordan vil du beskrive din indretningsstil?
Vores indretningsstil er meget intuitiv og legende. Vi
elsker farver, og alt, hvad vi har, er ikke valgt ud fra andre kriterier, end
at vi har forelsket os i det. Helheden er ligesom kommet lidt af sig selv. Og
på trods af, at vi bor til leje, har vi i dén grad sat et personligt præg på
vores hjem med farver på både vægge og lofter.
Alle regnbuens farver får lov til at leve i Lauras fine hjem.Foto: Privat
Hvad bliver du inspireret af?
Jeg tror ikke på, at inspiration kan inddæmmes helt konkret.
Det er for mig (ligesom mange andre) vidt og bredt, hvad jeg bliver inspireret
af. Men for at nævne nogle ting, så kan det være tilfældige farvekombinationer,
der dukker op i hverdagen, min søns tegninger, illustrationer fra
børnelitteratur. Ja, alt muligt.
Annonse
Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?
Nogle plakater og billedrammer fra min yndlingsbutik The
Poster Club. De skal op at hænge inde på vores kontor.
Når fjernsynet trækkes ind foran dobbeltsengen, er det næsten som en hjemmebiograf, synes Laura. Og så er den sorte kasse pludselig ikke så grim længere.Foto: Privat
Hvad giver flest likes, når du deler det på
Instagram?
Reolen i stuen, som jeg har fået sprøjtelakeret i farver fra
Color Connaisseur, så den har fået præcis det look, jeg drømte om. Den er et
statementmøbel, og har virkelig draget meget opmærksomhed til sig.
Og børneværelset, ej at forglemme! Vores lille
eventyrsunivers.
Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?
Af møbler vil jeg tro, at det er den blå kontorstol fra HAY,
som jeg engang forærede Marcus i julegave. Derudover har jeg mange små skatte
rundt omkring, der har været med mig længe. For eksempel en stribet lampe, som
jeg fik, da jeg blev 18 år, og en Fairtrade flodhest i træ, som jeg købte i
gymnasiet.
Den flotte drage, der hænger over dobbeltsengen, har Laura og hendes søn lavet i tæt samarbejde.Foto: Privat
Hvilken ting holder du mest af i din bolig?
Vores sofa, fordi den bare er rar at være i. Men helt ind i
hjertet så er det nok de ting, min store dreng, Cornelius, har lavet. Vi har
netop hængt et stort maleri op af en drage, som vi har lavet i tæt samarbejde.
Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker
alligevel?
Altså, legetøj bliver jo sjældent købt for æstetikkens
skyld, og det kan være en ret så stor øjenbæ, når hele stuen ligner en væltet
vuggestue… Ser vi bort fra frustrationen over, at det roder, så er det jo
fantastisk med sådan en legeplads, hvor et spisebord bliver forvandlet til en
hyggelig hule.
Fjernsynet er virkelig heller ikke kønt, men stativet fra
Pedestal hjælper på det. Det kan rulle ind foran garderobeskabene i
soveværelset og skabe en ægte hjemmebiograf. Og så er det pludselig alt andet
end slemt og grimt.
Stolen fra Mak Misho deler vandene, oplever Laura.Foto: Privat
Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration,
som du har brugt i dit hjem?
Jeg aner det ikke. Men jeg synes til gengæld, at det er lidt
sjovt med random ting midt i alt det pæne, der kan provokere lidt og måske i
virkeligheden inspirere andre til at rykke nogle grænser.
Annonse
For at nævne et par så er der vores mørkeblå loft, vores
smukke, men også meget specielle, stol fra Mak Misho og en plakat af kunstneren
Maja Malou Lyse med nøgne bryster “coming to power”, der virkelig har fået øjne
til at poppe.
Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej
til dit hjem?
Der vil aldrig blive sort/hvidt, gråt og stramt
minimalistisk. Så ville al livsglæde simpelthen sive ud af mig.
Reolen i stuen har Laura fået sprøjtemalet, så den har fået det helt rette udtryk. Sofaen er et af hendes yndlingsmøbler.Foto: Privat
Hvad er dit yndlingsrum i boligen?
Stuen er helt klart mit favoritsted at være, fordi det er
vores leverum. Det er her, vi er sammen, og det elsker jeg.
Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?
Jeg har købt nogle gardinstænger og noget megaflot stof til
gardiner i stuen, så det er bare om at finde symaskinen frem, så snart chancen
byder sig.
Men jeg har så mange kreative projekter på min mentale
to-do-liste, at det ikke ligefrem trækker i mig med de gardiner.
Børneværelset er et sandt eventyrunivers.Foto: Privat
Hvem er dine favorit-Instagrammere, når det kommer til
bolig?