Sød babyundertrøje fra Hendes Verden

Sød babyundertrøje

Efterspørgslen på babyundertrøjer har aldrig været større – og de skal se ud, som de altid har gjort.

*

Babyundertrøje

Str.: 3 (6) 12 (18-24) mdr.

Overvidde-model (let strakt): 48 (51) 54 (57) cm.

Længde: 26 (28) 30 (33) cm.

Materialer: BabySock, 1 (1) 2 (2) ngl råhvid (fv 10) fra Permin.

Kvalitet: 80 % uld/20 % polyamid. 50 gram = ca. 210 meter.

Pinde: Nr. 3.

Tilbehør: 3 små knapper, diameter ca. 10 mm.

Kantmasker: Strik første og sidste m ret på alle p.

Strikkefasthed: 29 m x 41 p i rib (2 r, 2 vr) på p nr. 3, målt let udstrakt = 10 x 10 cm. Hvis strikkefastheden ikke passer, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Babyundertrøje

Ryg: Slå 70 (74) 78 (82) m op på p nr. 3, og strik rib (se nedenfor). 1. p (= vr-siden) strikkes: Str. 3 og 12 mdr: Kantm r, 1 vr, (2 r, 2 vr) p hen, slut med 2 r, 1 vr, kantm r. Str. 6 og 18-24 mdr: Kantm r, 1 r, 2 vr, (2 r, 2 vr) p hen, slut med 1 r, kantm r. Fortsæt med at strikke rib, dvs. r over r og vr over vr. Når arb måler 17 (18) 19 (21) cm, lukkes 0 (2) 0 (2) m af i hver side. Begynd derefter indt til ærmegab på næste p fra r-siden: 1. p: Tag første m r løs af (dvs. med tråden bag arb), 1 r, 2 vr, 1 r, 1 r løs af, 2 r sm, træk den løse m over, strik rib, til der mangler 8 m: 3 r sm, 1 r, 2 vr, 2 r. 2. p: Tag første m vr løs af (dvs. med tråden foran arb), strik r over r og vr over vr p hen. Gentag disse 2 p i alt 6 gange (= 46 (46) 54 (54) m på p). Fortsæt lige op i rib, og tag fortsat første m på hver p enten r eller vr løs af. Når ærmegabet måler 6 (7) 8 (9) cm, lukkes de midterste 26 (26) 34 (34) m af til halsudskæring, og hver side strikkes færdig for sig. Tag nu også den yderste m mod halssiden løs af på samme måde som i ærmegabssiderne. Lad de resterende 10 m hvile til skulder, når ærmegabet måler 9 (10) 11 (12) cm.

Forstykke: Strikkes som ryggen, til arb måler 17 (18) 19 (21) cm. Luk af til ærmegab som på ryggen, men del samtidig forstykket til slids således: Strik til 3 m før midten, slå 5 m op til knapkant, og lad de resterende m på p hvile. Strik nu hver del færdig for sig: Vend og strik de 5 nye m r (strikkes r på alle p), de øvrige m strikkes rib som hidtil. Fortsæt lige op, til forstykket er 3 (3½) 4 (4) cm kortere end hele ryggen. Nu lukkes de yderste 7 m mod halssiden af til hals. Tag derefter ind mod halssiden ved at strikke, til der mangler 8 m: 3 r sm, 1 r, 2 vr, 2 r. Strik indt i slutn af de næste i alt 4 (4) 6 (6) p fra r-siden = 10 m tilbage til skulder. Strik lige op, til ærmegabet har samme højde som på ryggen. Læg forstykkets 10 skulder-m sammen med ryggens 10 skulder-m ret mod ret, og strik m sm, og luk samtidig m af efterhånden. Afmærk knappernes placering jævnt fordelt langs knapkanten. Fortsæt over de resterende m således: Strik (fra r-siden af arb) 2 r, strik 2 r sm, 2 r (= 5 m til knaphulskant), strik rib p hen. Strik r på alle p over de 5 m til knaphulskant og rib over de øvrige m. Strik knaphuller ud for markeringerne til knapperne. Knaphul (strikkes fra r-siden af arb): 1 r, 2 r sm, slå om p, strik p hen. På den flg. p strikkes omslaget r. Luk af, og tag ind til hals i samme højde som på undertrøjens modsatte side. Indt strikkes i beg af p fra r-siden af arb: 1 r løs af, 1 r, 2 vr, 1 r, 1 r løs af, 2 r sm, træk den løse m over, strik rib p hen).

Montering: Sy sidesømmene sammen. Sy knapkantens 5 nye m fast på vr-siden af arb. Sy knapperne i ud for knaphullerne.

Hendes Verden nr. 26/2011