Stjernetegn: Sådan er Skytten
Skytten er født mellem den 24. november og 21. december. Her kan du læse mere om stjernetegnet Skytten. Skytten er et ildtegn. Skytten er legesyg, intellektuel og optimistisk.
Stjernetegnet Skytten (24/11-21/12) er et ildtegn
Skytten er en eventyrer, som sætter stor pris på frihed. Hun forpligter sig gerne, men vil have en form for frihed i sit liv og kræver rum og plads. Hun har et optimistisk livssyn, er fuld af overskud og spreder godt humør, hvor hun kommer.
Skytten er munter og legesyg, og tager ikke tilværelsen så alvorligt. Hun går ikke op i detaljer – hun vil hellere have det store overblik. For skytter er intellektuelle og gode strateger. De lader andre indsamle, og sætter sig derefter ned og finder ud af, hvad denne viden kan bruges til. Men det gør også, at skytten kan komme til at virke bedrevidende og overlegen.
På trods af det, er skytten et åbent menneske, og hun elsker at rejse for at udvide sin horisont. Hun har interesse for andre, der ikke ligner hende selv, eller lever på en anden måde end hende selv, og hun udforsker gerne andre kulturer, religioner og natur.
Skytten passer godt sammen med andre ildtegn (vædderen og løven), samt med lufttegnene (tvillingerne, vægten og vandmanden).
Kendte skytter
- Christina Onassis
- Jane Fonda
- Edith Piaf
- Julie Zangenberg
- Medina
- Lucy Liu
- Taylor Swift
- Miley Cirus
- Britney Spears