Efter hård periode: Nu afslører Lenny Pihl store nyheder

Der er gode ting i vente for Lenny Pihl, som i en periode har døjet med symptomer på en svær depression.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Lenny Pihl, som er kendt fra realityprogrammet "Paradise Hotel", har i en periode haft flere ting at kæmpe med. Han har haft symptomer på en svær depression, ligesom han på arbejdsfronten har følt sig begrænset af sin fortid som realitystjerne. 

LÆS OGSÅ: Kim Novaa og Natasha Valentino Novaa går fra hinanden

I begyndelsen af 2025 døjede han også med smerter i brystet, hvilket resulterede i en hospitalsindlæggelse. Det faldt lige oveni, at Pihls mor også var indlagt. 

Nu lader det til, at lykken er begyndt at vende for Lenny Pihl, der har spændende ting på tegnebrættet, lyder det i en story på Instagram. 

Her deler han, at han vender tilbage på skærmen i maj, og at det denne gang bliver i et mere seriøst tv-format, end hvad seerne ellers har set ham i. 

- Den skøre og sjove side af mig må I vente lidt længere tid med, skriver han. 

Lenny Pihl må endnu ikke røbe flere detaljer om programmet, men han deler med HER&NU, at det ikke handler om den svære tid, han lige nu gennemgår. 

LÆS OGSÅ: "Årgang 20"-Lisbeth deler glædeligt nyt efter hård tid

- Jeg kan ikke løfte sløret for, hvad det er. Men der er både nye podcasts og tv på vej fra mig, deler han. 

Lenny Pihl deltog i sæson 14 af "Paradise Hotel", som han også vandt med sin partner Tine Lykke Mathiesen. Pihl endte dog med at hive hele pengepræmien med hjem alene, da han smed kuglen på de 500.000 kroner.