Sofie Birkø, der medvirkede i den sjette sæson af 'Ex on the beach', er ikke den eneste i sin familie, der kan bryste sig af at have været på skærmen.
Hun er nemlig i familie med Hjalte Rytkov, der var en del af TV 2-programmet 'De sjældne danskere' i de første sæsoner, fordi han lider af en sjælden form for dværgvækst.
Hun kan da også afsløre, at hun - fordi de to har delt husstand mens deres forældre var kærester - selv kunne opleves i netop 'De sjældne danskere', hvor hun stod for at klippe Hjalte.
Flere kendisser i familien
Det er dog ikke den eneste reality-personlighed, der er en del af Sofies familie.
Hun er nemlig niece til Anna Due, der deltog i 'Paradise Hotel' i 2013, og de to har et ganske nært forhold, har hun tidligere fortalt til Realityportalen.
Op til Sofies tv-debut fik hun da også et par råd med på vejen fra sin moster.
- Da jeg var 18 tog hun mig med i byen første gang, og jeg blev hammerstiv, fordi hun bare drak mig under. Hun havde dog også fortalt mig om, hvad jeg IKKE skulle gøre på tv. For eksempel skulle jeg prøve ikke sige noget underligt eller dumt, men jeg ved sgu ikke, om hun føler, jeg levede op til det.