Lise Nørgaards
datter Bente: Det skal nok blive godt
Efter en henvendelse fra Susanne Bier besluttede Lise Nørgaard sig for at sige ja til at genopføre sit hovedværk 'Matador' som musical. Datteren, Bente, er spændt på resultatet.
Bente Flindt Sørensen,
80, var med til første læseprøve på musicalen,
som er baseret på hendes mor,
Lise Nørgaards, hovedværk 'Matador'. De to gennemgik
manuskriptet sammen, inden
Lise Nørgaard døde 1. januar i
år, 105 år gammel.
– Min mor var med inde over
i starten, men hun var jo meget
gammel, så det var mest envejskommunikation. Mor havde
talt med Susanne Bier om, hvad
der skulle udelukkes i musicalen. Man synes jo selvfølgelig
”Nå ja, Agnes og Røde er der
ikke, og Vicki og Baronen og en
masse andre er der ikke”. Det
er jo ellers nogen, som fylder
meget, men det skal nok blive
godt, det er jeg ikke i tvivl om.
Hele musicalholdet foran Skjerns
Magasin. Fra venstre: Daimi Gentle
(Fru Fernando
Møhge), Ragnhild
Kaasgaard (Misse
Møhge), Annette
Heick (Elisabeth),
Carsten Svendsen (Kristen), Line
Krogholm (Katrine), Gordon Kennedy (Oluf), Søren
Torpegaard Lund
(Daniel), Lea Thiim
Harder (Ingeborg),
Nicolai Jørgensen
(Mads), Nanna
Rossen (Ellen),
René Wormark
(Ulrik), Marie Dalsgaard (Maude), Jon
Lange (Hans Christian) og Alberte
Kyst (Regitze).Foto: Miklos Szabo/PR
– Mor brød sig jo ikke om den
første musical om 'Matador',
men så kom der en henvendelse fra Susanne Bier. Jeg talte
med mor om det, og hun sagde:
”Hun er jo så dygtig, så det skal
nok gå”. Så mødtes mor med
Susanne i januar 2022, og så gik
det fremad derfra.
Skuespillerne i musicalen
er nogle andre typer end de
velkendte ansigter fra tv-serien.
– Det er jeg virkeligt spændt
på, for de er jo indbegrebet af de
kendte karakterer. Maude er jo
Maude, og det må jo være svært
for skuespillerne, at folk vil sammenligne dem. Men der må vi
give los og have tillid til, at det er
godt med nogle andre nuancer
på dem. Jeg er bare glad for, at
de tager Hr. Stein med.
'Matador Musical' har
premiere i København i
februar og spiller derefter i
Holstebro og Vejle.