3 lækre dip
Der skal dip til dine snacks nytårsaften. Vi har fundet 3 af slagsen, der gør dine måltider lidt mere spændende.
Ingredienser
- ASIATISK DRESSING:
- 1 dl god sojasauce
- 1 spsk honning
- 1 spsk finthakket frisk ingefær
- 1 fed finthakket hvidløg
- 1 spsk lys vineddike
- 2 spsk sesamolie
- PEBERDRESSING MED MANDLER:
- 3-4 røde peberfrugter
- 1 udkernet, fintsnittet chili
- 1-2 fed hvidløg
- 2 spsk saltede mandler
- salt og peber
- ½ tsk røget, spansk paprika
- evt. fintskåret basilikum
- HUMMUS MED SPINAT:
- 1 dåse velafdryppede kikærter
- 150 g spinatblade
- 2 fed knust hvidløg
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk groft knuste korianderfrø
- saft af en halv citron eller appelsin
- 1 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- 1 tsk sesamolie
Sådan gør du:
- ASIATISK DRESSING:
- Pisk alle ingredienserne sammen og smag til. GOD TIL: grove grønsager som kål og gulerødder. Er også god til kolde nudelsalater eller wok- og risretter.
- Energi pr. person: 90 kcal
- PEBERDRESSING MED MANDLER:
- Flæk og udkern peberfrugterne. Grill dem under ovngrillen med den buede side opad, til skindet er mørkt og blistret. Afkøl dem og flå skindet af, blend dem med de øvrige ingredienser og smag til. GOD TIL: friske bønner og sukkerærter, pastasalater eller til at smøre på groft, ristet brød. Energi pr. person: 60 kcal
- HUMMUS MED SPINAT:
- Blancher spinatbladene i kogende, letsaltet vand 1 minut, afdryp og knug dem fri for væde. Blend kikærterne med spinatblade, hvidløg, spidskommen og koriander samt citron- eller appelsinsaft og olivenolie til en tyk pasta, som smages godt til med salt, friskkværnet peber samt sesamolie.
- GOD TIL: dip sammen med grønsager, æg, fjerkræ og lam. Men også fin som sandwichfyld.
- Energi pr. person: 120 kcal