Friskt & sødt: 3 lækre kalorielette sommerdesserter
Sommerdesserter med få kalorier - her får du opskrifterne på softice med kokos og hindbær, marshmallows med jordbær & chokolade og ananas med iskold vaniljeyoghurt:
Lækre sommerdesserter til 4 personer
Ingredienser
- Hindbær- & kokossoftice
- 300 g frosne hindbær
- 1 dl kokosmælk
- 5 dl yoghurt naturel
- korn af 1 vaniljestang
- et par stilke frisk mynte
- 2 spsk blomsterhonning
- Marshmallows med jordbær & chokolade
- 16 marshmallows
- 16 jordbær
- 35 g smeltet chokolade
- Ananas & iskold vaniljeyoghurt
- 4 tykke skiver ananas
- 4 spsk ahornsirup
- 1 lille bæger græsk yoghurt
- korn af 1 vaniljestang
- evt. frisk mynte
- Hindbær- & kokossoftice
- Sådan gør du: Blend hindbær og kokosmælk. Tilsæt yoghurt, vaniljekorn samt mynte. Blend yderligere. Smag til med honning, og server med det samme.
- ● ● ● Energi pr. person: 175 kcal
- Marshmallows med jordbær & chokolade
- Sådan gør du: Grill marshmallows på pinde, til de er gyldne, og sæt de friske jordbær på. Smelt chokoladen, tag en ske, og træk den smeltede chokolade over marshmallows og frugt.
- ● ● ● Energi pr. person: 150 kcal
- Ananas & iskold vaniljeyoghurt
- Sådan gør du: Skær skrællen af ananasskiverne. Grill dem i ca. 2 minutter på hver side, og pensl dem med ahornsirup. Rør yoghurten med vaniljekorn, og sæt den koldt til servering, evt. 5-10 minutter i fryseren. Server ananas med den kolde yoghurt.
- ● ● ● Energi pr. person: 120 kcal