Gløgg-guide: 5 tip til julens bedste gløgg
Vinkyper Malene Smith Hertz giver sine bedste råd til julens gløgg, og hvad du skal være særligt opmærksom på. Læs artiklen og bliv klogere på, hvad du skal gøre, for at lave den bedste gløgg derhjemme 🍷
Det er ingen rigtig jul uden et dejligt glas gløgg at varme sig på. Om du er til en stærk eller en vinløs gløgg, kan du med få kneb gøre smagsoplevelsen endnu bedre.
ALT.dk har spurgt vinkyper Malene Smidt Hertz om, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du skal lave den bedste gløgg derhjemme.
Her er hendes 5 bedste råd til en god gløgg:
- Varm aldrig gløggen til mere end 65 °C. Bliver gløggen varmere fordamper alkoholen og samtidigt karamelliseres sukkeret, hvilket får gløggen til at smage ekstra sød.
- Undgå rosiner i din gløgg. De søder unødigt gløggen, når de hældes i den varme væske.
LÆS OGSÅ: Lav hvid gløgg på fire forskellige måder - Brug hele mandler som fyld. Til hvidvinsgløgg er usødede tranebær eller friske små æblestykker både dekorative og smager delikat.
- Laver du selv din rødvinsgløgg, så brug en fadfri rødvin med solmoden frugt. Vintyper som Primitivo, Zinfandel eller en Côtes-du-Rhône plejer at være gode valg. Tanninerne (garvesyren, red.) får gløggen til at virke udtørrende i munden.
- Køber du færdigblandet gløgg, så hold især øje med indholdet af vin i gløggen. Det er med gløgg som med god chokolade: man må betale for kvaliteten.
PRØV OGSÅ: Adventshygge: Juleboller, krydret kage og varme drikke
Hvor kommer gløgg fra?
Krydret eller glødet varm vin har siden det 16. århundrede været brugt af vores svenske naboer som helsedrik i den kolde vintertid. Men den gløgg, vi kender herhjemme i dag, kom først rigtig til Danmark efter Anden Verdenskrig og minder meget om den tyske ”glühwein”.
Kilde: Malene Smidt Hertz, Historienet.dk
OM EKSPERTEN: Malene Smidt Hertz
Malene Smidt Hertz er Danmarks eneste kvindelige vinkyper læs mere om Malene på rundtomvin.dk
De bedste opskrifter på hjemmelavet gløgg
-
Tranebærgløgg: Rød gløgg uden rødvin
-
Julegløgg med portvinsrosiner
-
Fransk gløgg: Vin chaud med marsala
-
Pink gløgg med granatæblesaft og rosévin
-
Hjemmelavet gløgg
-
Krydret hvid gløgg
-
Klassisk gløgg
-
Skøn gylden gløgg med hyldeblomst & hvidvin
-
Gløgg: Hvid gløgg med hyldeblomst
-
Gløgg
-
Hvid gløgg med mandler