8 gode tip: Så længe kan din mad holde sig i fryseren
Det er altid en god ide at tage fryseren i brug, når du skal opbevare fødevarer som brød, kød og grøntsager i længere tid. Men hvordan er det egentlig med holdbarheden på de fødevarer, som du fryser ned? Det får du en god guide til her:
1. Frys maden ned hurtigt
Når du fryser noget ned, så må det gerne gøres hurtigt. Så sikrer du, at der dannes færre iskrystaller i maden. Jo flere iskrystaller der er, des mere bliver maden forringet. Frys ned ved -25 grader, og skru op på -18, når maden er frossen.
2. Pak kødet om
Er du fristet af at smide den hakkede pakke oksekød i den sorte plastbakke direkte i fryseren, så lad være. Hverken bakkerne eller folien, som sidder over kødet, er egnet til nedfrysning, og det kan give kødet en dårlig lugt og mærkelig farve. Pak i stedet kødet i fryseposer.
3. Hvordan fryses rå bacon og pølser?
Rå bacon og pølser kan holde sig i 1-2 måneder, fordi det har et højt fedtindhold, som begrænser holdbarheden. Jo federe kød, des kortere holdbarhed.
4. Kan man fryse fløde?
Du kan godt fryse fløde ned, men du kan ikke piske det til flødeskum efter frysningen. Du kan dog sagtens bruge fløden i saucen og de sammenkogte retter. Fløden kan holde sig 2 måneder i frostboksen.
5. Kan jeg fryse en rest kage?
Flere har held med at fryse kagerester ned, for eksempel en rest fra jubilæums eller bryllupskagen. Den kan sagtens smage fint optøet og kan holde sig 2-3 måneder i fryseren. Er du ikke til optøet kage, så frys den ned alligevel, og brug resterne til at lave romkugler eller træstammer af.
6. Kan bananer fryses?
Bananer er ideelle til frost, hvor de kan holde sig i 2-3 måneder. En smart måde at bruge dem på er ved at komme dem frosne i din smoothie, så behøver du ikke isterninger.
7. Hvor længe kan fisk holde sig i fryseren?
Magre fisk som rødspætte og rejer kan holde sig 3-6 måneder i fryseren, mens de fede fisk kun kan holde sig i 3 måneder.
8. Kan frosne grøntsager blive for gamle?
Grøntsager er godt for kroppen og kan holde sig i helt op til 10-12 måneder i fryseren. Brug dem frosne i maden.
Kilde: Samvirke
TIP: Husk at det er muligt at købe plastfrie og bionedbrydelige frostposer.