Æbleboller med havre

Æbleboller med havre

Lækre saftige boller med revet æble i dejen - se her, hvordan du bager lækre æbleboller med havregryn og hasselnødder.

(15 styk)

Ingredienser

  • 3 dl havregryn
  • 5 dl vand
  • 150 g revet æble
  • 10 g gær
  • 1 dl yoghurt
  • 50 g hakkede hasselnødder
  • 2 tsk. salt
  • ca. 600 g hvedemel
  • Desuden:
  • 1 æg til pensling

Sådan bager du æbleboller med havre

  1. Kog havregryn og vand til grød. Køl det af, til det er lunkent. Rør æblerne i sammen med gær og yoghurt. Tilsæt nødder, salt og hvedemel. Rør dejen godt sammen, brug evt. en røremaskine.Den skal være ret fugtig og kan ikke æltes. Stil dejen til hævning tildækket natten over i køleskab.
  2. Form 15 boller med 2 skeer, da dejen er klistret, og lad dem efterhæve 15 min. Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem ved 200 gr. i ca. 25 min. på midterste ovnribbe.