Lækre æbleboller med rosiner
Prøv opskriften på disse lækre æbleboller med rosiner, som smager skønt med smør og en god brie.
15 stk.
Ingredienser
- 100 g smør
- 2½ dl mælk
- 25 g gær
- 100 g revet æble
- 50 g rosiner
- 50 g sukker
- 1 tsk. salt
- 1 æg
- 200 g fuldkornshvedemel
- ca. 375 g hvedemel
- 1-2 æbler til pynt
- 1 sammenpisket æg til pensling
- 3-4 spsk. perlesukker
Sådan gør du:
- Smelt smørret, og tilsæt mælken. Når det er lunkent, røres gæren ud heri.
- Tilsæt æble, rosiner, sukker, salt og æg. Tilsæt de to slags mel, og ælt dejen sammen.
- Lad dejen hæve ca. 1 time tildækket.
- Form 15 dråbeformede boller, og lad dem efterhæve 15 min. på bagepapir på en bageplade.
- Fjern kernehuse, stilk og blomst på æblet. Skær æblet i tynde både. Tryk en æblebåd ned i hver bolle. Pensl med æg, og drys med perlesukker.
- Bag bollerne ved 200 gr. i ca. 15-18 min. på midterste ovnribbe.