Æblebrød med æblesmør

Æblebrød med æblesmør

Æblesmør er ganske enkelt æblemos blandet med smør, og det smager dejligt på brød. Brødet her er bagt med æble og kokosmel.

1 brød

Total:3 timer 20 minutter

Arbejdstid:2 timer 40 minutter

Ingredienser

  • 1 æble
  • ½ liter lunkent vand
  • 25 g gær
  • 2 tsk. groft salt
  • 2 tsk. flydende honning eller sukker
  • 250 g fuldkornshvedemel, f.eks. grahamsmel
  • 50 g kokosmel
  • ca. 350 g hvedemel

Æblesmør:

  • 1 portion æblemos (se nederst på siden)
  • 100 g smør

Sådan gør du:

  1. Brøddej: Smuldr gæren i lidt af vandet, og tilsæt resten af vandet, salt og honning eller sukker. Rør fuldkornshvedemel og kokosmel i, og derefter gradvist hvedemel, til dejen kan æltes.
  2. Ælt dejen grundigt på et meldrysset bord, til den er smidig. Lad den hæve tildækket i 1 time ved stuetemperatur.
  3. Riv æblet på den grove side af et rivejern. Ælt dejen igennem med æble på et meldrysset bord, og form den til et brød. Læg brødet på bagepapir på en bageplade, og lad det efterhæve i ca. 45 min. 
  4. Sæt brødet i ovnen ved 225 grader. Skru ned til 175 grader, og bag i 40 min., eller til det lyder hult, når man banker det i bunden. Lad det køle af på en bagerist.
  5. Æblesmør: Rør lun fast æblemos (se boks i bunden) med blødt smør, og sæt det i køleskabet. Brug æblesmør som pålæg på brødet.

Æblemos:

Ingredienser:

500 g æbler, evt. madæbler

ca. 75 g sukker, afhængigt af æblesorten

ca. ½ dl vand

ca. ½ tsk. stødt kanel

ca. ½ tsk. stødt kardemomme

Sådan gør du:

  1. Varm sukkeret i en tykbundet gryde og tilsæt skrællede æblestykker og lidt vand.
  2. Kog æblerne under låg i 5-10 min., til de er helt møre.
  3. Mos dem med et piskeris eller en stavblender.
  4. Smag til med sukker, mens mosen er varm, så sukkeret smelter.
  5. Smag til med krydderier.