Affogato med et tvist af jul og Irish Coffee
Affrogato er en italiensk kaffedessert i verdensklasse, som ovenikøbet er supernem at lave. Her har den fået et tvist af jul og irish coffee. Køb en god vaniljeis, find din bedste whisky frem, og bryg en stærk espresso, så kan du lynhurtigt imponere dine gæster.
4 personer
Total:10 minutter
Arbejdstid:10 minutter
Ingredienser
- 2 dl piskefløde
- 400 ml vaniljeis
- 2 tsk stødt kanel
- 4 dl nybrygget espresso
- 1 spsk brun farin
- 8 cl whisky
Sådan gør du:
- Pisk fløden til skum.
- Kom vaniljeis i en skål sammen med kanel, og pisk det blødt med en elpisker.
- Vend is med flødeskum til en softicelignende konsistens.
- Rør espresso med brun farin.
- Fordel whisky i 4 glas og top med vaniljesoftice. Hæld den varme espresso over og server.
10 lækre opskrifter med kaffe
-
Iskold & forfriskende: Sådan laver du selv iskaffe
-
Iskaffe med kardemommesirup
-
Semifreddo med kaffe
-
Kaffe og orangestykker a la ragusa
-
Chokoladekage med marsala og kaffecreme
-
Granita med kaffe og tranebær-granatæble
-
Brownies med kaffecreme, kirsebær og praliné
-
Is med kaffe og chokolade drys
-
Cupcakes med kaffe, valnødder og chokolade
-
Banankage med kaffe