Antiinflammatorisk kost: Tomattærte med blomkålssalat
En simpel og dejlig tærte, der her piftes op med en crispy salat.
4 portioner
Ingredienser
- TÆRTEBUND
- 250 g fuldkornsmel
- 125 g smør
- 1 tsk havsalt
- 1 æg
- 3 spsk koldt vand
- 100 g feta
- 2 fed hvidløg
- ½ bundt kruspersille
- 150 g pinjekerner
- 2 æg
- 1 porre
- 8 tomater, gerne San Marzano
- 1 spsk olivenolie (smørelse til tærtefadet)
- 1 blomkål
- 10 radiser
- 6 stænger bladselleri
- 5 spsk olivenolie
- saft af 1 citron
- 1/2 tsk havsalt
Tærte:
- Bland mel med smør og salt og smuldr det.
- Tilsæt æg og vand og arbejd med dejen, til du får den samlet.
- Kom dejen i en skål med en tallerken over og stil på køl i min. 30 minutter eller natten over, hvis du tilbereder den aftenen før.
- Tag tærtedejen ud af køleskabet. Smør et rundt, ildfast tærtefad med olie og rul dejen ned i, så den også kommer op over kanten.
- Smuldr feta i en stor skål. Pil og hak hvidløgsfeddene fint, skyl og hak persillen og kom det hele i skålen.
- Tilsæt pinjekerner og æg og rør det hele godt sammen. Kom blandingen oven på tærtedejen.
- Rengør porren og tomaterne og skær porren i tynde skiver og tomaterne i halve.
- Kom begge dele oven på tærten og bag den i ovnen ved 180 grader i 35-40 minutter.
Blomkålssalat:
- Rens og hak blomkålen i fine, små stykker.
- Skyl radiserne og hak dem fint.
- Rens bladsellerien og skær stængerne i tynde skiver.
- Kom det hele i en skål.
- Rør olie, citronsaft og salt sammen i en lille kop.
- Hæld det over salaten og bland forsigtigt.
- Nyd den varme tærte med den friske salat til.