Appelsincreme

Appelsincreme

Denne creme, eller “curd” som den kaldes i England, smager rent og kraftigt af citrus og er vældig god i lagkager.

1 portion

Ingredienser

  • saft og revet skal af 1 citron
  • revet skal af 1 appelsin
  • saft af 1-2 appelsiner
  • 6 pasteuriserede æg
  • 125 g smør
  • 350 g sukker

  1. Der skal bruges 2 dl citron- og appelsinsaft i alt. Saften blandes med alle de øvrige ingredienser i en tykbundet gryde, og så skal der røres non-stop, mens cremen varmer op.
  2. Når den er tyknet (det sker lidt efter, at den er begyndt at boble), tages den fra varmen. Bliver cremen for varm, vil den skille, så man må arbejde med opmærksomhed. Lad cremen køle helt af.