Opskrift på appelsinsalat med yoghurtcreme

Appelsinsalat med yoghurtcreme

Denne appelsinsalat er utrolig enkel og god at lave i denne tid, hvor appelsinerne smager allermest vidunderligt. Server den med de sprøde pistacienødder, en let sødet yoghurtcreme og den syrlige vanilje-orangesirup.

4

Ingredienser

  • 1 spsk smør
  • 3 spsk sukker
  • 50 g pistacienødder
  • 1 ½ dl græsk yoghurt eller anden drænet yoghurt
  • 1 tsk flormelis
  • korn fra en 1 stang vanilje (brug en halv til creme og en halv til sirup)
  • 4 appelsiner + 2 appelsiner til sirup. Vælg dem, der dufter af mest
  • 100 g sukker
  • korn fra ½ stang vanilje

Sådan laver du appelsinsalat

  1. Varm smør og sukker op på en pande til sukkeret er smeltet og gyldent. Tilsæt pistacienødderne og vend dem rundt til de dækkede af karamelsaucen. Bred dem ud på et stykke bagepapir og lad dem køle ned.
  2. Rør yoghurten med flormelis og kornene fra en halv vaniljestang og sæt cremen til side.
  3. Kog saften fra to appelsiner med 100 g sukker, indtil sukkeret er smeltet og siruppen er tyknet let. Lad siruppen køle en smule ned, før du tilsætter vaniljekornene fra den anden halvdel af vaniljestangen.
  4. Skær skallen af fire appelsiner og skær dem i tynde skiver. Stabel dem i et lille tårn på hver tallerken. Læg en skefuld yoghurtcreme ved, hæld en smule orange-vaniljesirup rundt om og drys med de karamelliserede pistacienødder.