arabisk brød

Arabiske brød med nigellafrø

Disse lækre brød er bløde og seje og med et fantastisk strejf af mellemøsten. Spis dem til krydrede gryderetter eller dyp dem i en god humus.

12 stk.

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 2 spsk olivenolie
  • ca. 500 g hvedemel
  • Pensling: 1 dl yoghurt naturel 1 spsk olivenolie
  • Drys: Nigella – jomfru i det grønne eller sesamfrø

Sådan gør du:

  1. Rør gæren ud i det lune vand, pisk resten af vandet i dejvæsken sammen med sukker, salt, æg og olie. Rør melet i dejen lidt efter lidt, rør dejen godt sammen og lad den hæve lunt, tildækket i 45 minutter.
  2. Del og form dejen − som er meget fugtig − til 12 ovale boller, læg dem på en plade med bagepapir og tryk dem flade, så de får en aflang facon. Dæk brødene med et stykke bagepapir og lad dem efterhæve 10 minutter.
  3. Pisk yoghurt og olie sammen, pensl bollerne med blandingen, drys med Nigella eller sesamfrø og bag brødene ved 225° varmluft 10-12 minutter.
  4. Tag brødene ud og lad dem afkøle på en bagerist.
  5. Energi pr. brød: 190 kcal, fedt 22%, protein 11%, kulhydrat 67%