Bagels med røget laks, flødeost og agurk
Lækre bagels med fyld - smør dine bagels med flødeost og læg laks og agurk lag på lag ovenpå. Her får du den supernemme opskrift på bagels med røget laks:
4 bagels med laks
Total:10 minutter
Ingredienser
- 4 bagels
- 100 g flødeost
- lidt brøndkarse
- 8 skiver røget laks
- 1-2 spsk. lime- eller citronsaft
- ½ agurk
- 2-3 tsk. sesamfrø
- friskkværnet peber
Sådan laver du bagels med røget laks
- 1. Lun de færdige bagels. Flæk dem. Smør med flødeost, og fordel brøndkarse og laks over bundene. Dryp med limesaft. Skær agurken ud i skiver og herefter evt. i små trekanter. Fordel dem over laksen. Drys med sesamfrø, og krydr med peber.
- 2. Læg toppene over og server straks de lækre bagels.
SE OGSÅ: Sådan bager du dine egne bagels