Bagt torsk med pesto
Bagt torsk helt uden ben
4
Ingredienser
- 4x200 g filet af torsk med skindside
- 1 spsk olivenolie
- salt, peber
- Bagte porrer:
- 1 bdt. porrer
- 2 tsk olivenolie
- 2 spsk kapers
- 2-3 spsk snittede sorte oliven
- 75 g grofthakket semidried tomat
- hakket persille
- Æble-pesto:
- 1 skrællet groft revet æble
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk ristede pinjekerner
- 2 avokado
- 1 god stor håndfuld basilikum
- citronsaft
- 200 g fuldkornsbrød
Sådan gør du:
- Skær porrerne i 10-12 cm lange stykker, flæk dem igennem på langs og læg dem på en plade med bagepapir. Dryp olie på og drys lidt salt og peber over. Bag dem møre ved 225° 15-20 minutter. Læg ligeledes fisken på en bageplade, dryp den med olie og drys salt og peber på, bag den ved 225° 10-12 minutter, til den er fast. Anret fiskestykkerne på porrerne. Bland kapers, oliven og soltørret tomat med persille og drys blandingen over. Blend æble, hvidløg, pinjekerner og avokado med basilikum og citronsaft, og smag pestoen til med salt og peber, før den serveres til fisken med fuldkornsbrød.
- Energi pr. person: 480 kcal, fedt 28%, protein 40%, kulhydrat 32%