Bagte søde kartofler med kikærter, persille, granatæbler og pinjekerner
Lækker lun salat, som mætter glimrende. Også godt med lam eller grillet kylling.
4
Total:35 minutter
Ingredienser
- ca 800 g søde kartofler
- 1 dåse kikærter
- 1 lille bundt mynte
- 1 lille bundt bredbladet persille
- 2 små eller 1 stort granatæble
- 50 g pinjekerner
- 100 g gedefeta (kan udelades)
- ½ dl god olivenolie
- 1 citron, saften herfra
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader. Skrub de søde kartofler grundigt, og skær dem i store tern på ca. 2 x 2 cm.
- Fordel dem på en bradepande med bagepapir, dryp med olivenolie og drys med salt.
- Bag kartoflerne i ca. 30 minutter, til de er møre – men ikke alt for bløde. Lad dem køle af.
- Skyl og hak krydderurterne, og tag granatæblekernerne ud fra skallen. Det gør du nemmest ved at dele frugten i to og banke på skallen med en træske eller lignende, så kernerne falder ud.
- Rist pinjekernerne på en pande, til de er gyldenbrune. Vend de søde kartoffeltern med kikærter, granatæblekerner, krydderurter og evt. gedefeta.
- Drys med pinjekerner, og hæld olivenolie og citronsaft på. Server salaten lun eller kold.