Skøn blondie med brombær
Lækre og bløde blondies, der får ekstra smag fra de skønne brombær.
ca. 16 stk.
Total:50 minutter
Arbejdstid:20 minutter
Ingredienser
- 200 g hvid chokolade
- 200 g smør
- 150 g sukker
- 3 æg
- 150 g hvedemel
- ½ tsk bagepulver
- 1 spsk lakridspulver (kan udelades)
- 150 g brombær
- 40 g mandelflager
Pynt
- Hakket hvid chokolade
Sådan gør du:
- For en firkantet form på ca. 24 x 24 cm med bagepapir.
- Hak den hvide chokolade fint. Smelt smørret i en gryde. Tag gryden fra varmen, og rør den hvide chokolade i, til den er smeltet. Afkøl blandingen ca. 10 min.
- Rør sukker og æg i chokoladeblandingen. Bland hvedemel, bagepulver og lakridspulver, og rør det i dejen.
- Kom dejen i formen. Fordel brombær over. Drys mandelflager over. Bag kagen ved 175 grader på midterste ovnribbe i ca. 30 min. Lad kagen afkøle i formen.
- Pynt kagen med hakket hvid chokolade.