Opskrift på bønnesalat med bagte løg, ristede mandler og parmesan

Bønnesalat med bagte løg, ristede mandler og parmesan

Super salat med bønner, bagte løg og de knasende ristede mandler for slet ikke at glemme den skønne parmasan.

2

Ingredienser

  • 2 rødløg
  • 1-2 kviste rosmarin
  • salt og peber
  • 2-3 spsk olivenolie
  • lidt balsamico
  • 150 g grønne bønner
  • 100 g blommetomater
  • ½ dl groft hakkede mandler
  • ½ dl høvlet parmesan
  • ½ potte basilikum

Sådan laver du bønnesalat

  1. Pil løgene og skær dem i både. Kom løgene i en bradepande med bagepapir i bunden og krydr med hakket, frisk rosmarin, salt, peber og olivenolie. Bag løgene ved 175 grader i ca. 40 min. til de er møre og let gyldne. Dryp de bagte løg med lidt balsamico og krydr med ekstra peber.
  2. Nip bønnerne og kog dem i vand med salt ca. 5 min til de er møre. Halvér tomaterne.
  3. Rist de hakkede mandler gyldne på en tør pande og drys dem med lidt salt.
  4. Vend de bagte løg sammen med de kogte bønner, tomater, citronsaft, ristede mandler, parmesan og basilikum.

Tip

Salaten er også god til stegt kylling.