Brødbudding med kirsebær og chokolade fra Hjemmet

Brødbudding med kirsebær og chokolade

Prøv en lidt anderledes juledessert med syltede kirsebær og mørk chokolade.

Selv om jeg sjældent bliver træt af risalamande, er det nu befriende med en anden – og lidt overraskende – dessert ved julens sammenkomster.

Prøv også min opskrift på chokoladecookies med karamelkerne

Derfor prøvede jeg forleden at eksperimentere med en brødbudding. Umiddelbart lyder det måske en anelse spøjst, men efter at have smagt desserten, er jeg nu tro tilhænger.

Ingredienserne kan varieres i det uendelige. Men i anledningen af julen lå kirsebær og chokolade lige for, da de fleste nok har en plade chokolade liggende i konfektskuffen og et glas syltede kirsebær i køleskabet.

Den tager ikke så frygteligt lang tid at lave og kan endda forberedes dagen i forvejen. What’s not to like?

6 personer

Arbejdstid: 30 min. 

Bagetid: ca. 55 min.

200 g lyst toastbrød

50 g smør

200 g syltede kirsebær

200 g chokolade

100 g mørkt muscovadosukker (eller farin) 

3 dl fløde

3-4 æg (afhængig af størrelse)

Tilbehør: evt. flødeskum eller vaniljeis

1. Skær skorpen af brødskiverne, og smør skiverne med lidt smør. Brug resten af smørret til formen (ca. 30 x 40 cm).

2. Læg halvdelen af brødskiverne i bunden af formen. Fordél halvdelen af kirsebærrene, 50 g  chokolade og 1 spsk. sukker over dem. Gentag med endnu et lag brød, resten af kirsebærrene, 50 g chokolade og 1. spsk. sukker. Tryk det hele lidt sammen – evt. med et lille fad.

3. Kom resten af chokoladen (100 g) i en gryde sammen med 1½ dl fløde og resten af sukkeret. Varm det op, til chokoladen er smeltet. Tag gryden af blusset og rør resten af fløden i.

4. Pisk æggene sammen og bland dem med chokolademassen.

5. Hæld massen i formen og sørg for, at den kommer ned mellem lagene af brød og kirsebær. Sæt formen i køleskabet i et par timer (eller natten over).

Hæld chokoladesovsen over brødlagene og bag buddingen.

6. Bag brødbuddingen ved 175 grader i ca. 55 min. Servér den lun, evt. med flødeskum eller vaniljeis.