Brunch opskrift 500 kr.: Pølser og filopakker og orange bellini

Brunch 500 kr.: Pølser og filopakker og orange bellini

Pølserne er en brunchklassiker - nemt og evigt godt! Filopakkerne med mørk chokolade er en skøn lille, sød snack til kaffen. Blobler og juice hører ethvert brunchbord til.

4

Ingredienser

  • SMÅ PØLSER RULLET MED LUFTTØRRET SKINKE
  • Små brunchpølser eller store pølser skåret i halve (beregn 4-5 pølser pr. person)
  • skiver af lufttørret skinke, en skiver per pølse
  • olie til stegning
  • sennep og ketchup.
  • SMÅ FILOFIRKANTER MED CHOKOLADE
  • 4 lag filodej
  • 100-150 g mørk eller lys chokolade brækket i stykker
  • ca. 75 g smeltet smør
  • 1 sammenpisket æg.
  • ORANGE BELLINI
  • 1 flaske mousserende vin, f.eks. cava eller champagne
  • ca. ½ liter friskpresset appelsinjuice

Sådan laver du brunch

  1. SMÅ PØLSER RULLET MED LUFTTØRRET SKINKE
  2. Rul hver pølse med et stykke skinke og steg pølserne til de er gyldne på alle sider. Servér med en stærk sennep og evt. en god ketchup.
  3. SMÅ FILOFIRKANTER MED CHOKOLADE
  4. Tænd ovnen på 180 grader. Lav filofirkanterne, så hver firkant har i alt fire sammenlagte lag med chokolade i midten. Pensl to lag filodej med smeltet smør og læg de andre lag ovenpå, så det
  5. bliver til to sammenlagte lag. Klip filolagene i mindre firkanter på ca. 4x5 cm. Opbevar dem under et fugtigt klæde og tag dem ud, efterhånden som du bruger dem, ellers bliver de tørre og svære at håndtere. Læg et stykke mørk eller lys chokolade(efter smag) på hver firkant, pensl med æg ude i kanten og læg en filofirkant ovenpå, så der i alt er fire lag. Tryk kanterne godt sammen. Bliv ved til du er færdig. Pensl igen de færdige firkanter med smør. Bag filofirkanterne på bageplade belagt med bagepapir i 6-8 min, eller indtil de er gyldne.
  6. ORANGE BELLINI
  7. Hæld juicen ca. 3-4 cm op i hvert champagneglas og top med kølig mousserende vin. Servér straks.