Brunkager med pomerans og potaske
Brunkager kan laves i forskellige varianter. Her får du en opskrift på brunkager med pomerans og potaske.
(ca. 125 stk.)
Ingredienser
- Arbejdstid: 30 min.
- Hviletid: 1 døgn
- Bagetid: 5-6 min.
- Opbevares i dåse.
- Ingredienser:
- 125 g smør
- 60 g lys sirup
- 125 g brun farin
- 1 tsk potaske
- ½ spsk koldt vand
- 1½ tsk stødt kanel
- ½ tsk stødt nellike
- 1 tsk stødt ingefær
- ½ tsk stødt allehånde
- 25 g pomerans (finthakket)
- 50 g mandler (finthakkede)
- 250 g (4 dl) mel
- Kom smør, sirup og brun farin i en gryde og lad det smelte ved svag varme.
- Udrør potaske i koldt vand. Bland krydderier, pomerans og mandler i melet.
- Rør det i smør- sukker-massen sammen med udrørt potaske.
- Ælt dejen sammen og tril den til lange ruller, 5 cm i diam. Sæt dem koldt til næste dag.
- Skær dem i tynde skiver og læg dem på bagepladen med bagepapir. Bag kagerne ved 200 grader i 5-6 min.
- Kagerne holder sig bedst sprøde i dåser med tætsluttende låg.