Butterdejsruller

Butterdejsruller med krydret fars og spicy ketchup

Supergode små ruller, som er skønne at gå og nippe af til en velkomstdrink.

Ingredienser

  • Ca. 24 små ruller
  • 400 g hakket kalv og flæsk
  • ½ dl tørrede tranebær
  • 1 æble, revet
  • 100 g bacon i små tern
  • 2 spsk frisk timian
  • 1 løg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk fint salt
  • 1 rulle butterdej
  • 1 æg
  • Birkes eller sesamfrø til drys
  • Tilbehør:
  • God ketchup, gerne den grove fra Alfred & Katrine
  • ca. ½ tabascosauce

Sådan gør du

  1. Brug hænderne til at blande alle ingredienserne til farsen, til den er ensartet og virker en smule sej i konsistensen. Skær butterdejen ud i baner på ca. 3 cm’s bredde, og skær dem derefter på den lange led i 3 stykker. Læg en teskefuld af farsen på hvert lille stykke butterdej, og rul sammen til en lille rulle. Pensl rullerne med et sammenpisket æg, og drys med birkes eller sesamfrø. Bag rullerne ved 200 grader i ca. 20 min. Tjek, at også undersiden er bagt. Rør ketchuppen med tabascosaucen, og servér rullerne varme eller lune med den stærke ketchup til at dyppe i.
  2. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter