Byens bedste mysliboller

Byens bedste mysliboller

Lyst til brød der mætter? Så skulle du prøve disse mysliboller med appelsin & tranebær. De er gode på morgenbordet og som sundt mellemmåltid.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    225 Kcal
  • Fedt:
    14 %
  • Protein:
    12 %
  • Kulhydrat:
    74 %

10 stk.

Ingredienser

  • 175 g mysli (gerne med tørrede frugter, nødder og kerner og flager)
  • 50 g soltørrede tranebær
  • revet skal af ½ ubehandlet appelsin eller mandarin
  • 5 dl kogende vand
  • 1 dl yoghurt Thise 1%
  • 15 g gær
  • 1 spsk flydende honning
  • 1 spsk rapsolie
  • 1 spsk flaget havsalt
  • 350 g grahamsmel eller grahamsspeltmel
  • 50 g hvedeme

Sådan gør du:

  1. Hæld kogende vand over mysli, tranebær og appelsinskal. Lad det trække, til væsken er afkølet til 37° og rør så gæren ud heri.
  2. Tilsæt yoghurt, honning, olie og salt. Rør derefter melet i lidt ad gangen. Dejen skal være sammenhængende, men stadig våd. Drys lidt mel over og dæk skålen med plastfilm.
  3. Sæt dejen i køleskabet og lad den hæve i mindst 4 timer, men helst natten over.
  4. Form bollerne med en ske på en plade beklædt med bagepapir. Drys en lille smule mel over bollerne og bag dem gyldne i ovnen ved 225° i ca. 20 minutter.
  5. Grahamsmel er et meget sundt fuldkornsprodukt. Ønsker du ekstra luftige boller, kan du erstatte 50 g af det grove mel med hvedemel.