Californiske lemonbars (sprøde citronsnitter)
Californiske lemonbars eller sprøde citronsnitter er en lækker kage at servere til formiddagskaffen. Få opskriften her:
12 stk. lemonbars
Californiske lemonbars
- Bund:
- 125 g blødt smør
- ½ dl flormelis
- 2½ dl hvedemel
- Fyld:
- 2 æg
- 2½ dl sukker
- revet skal af 1 usprøjtet citron
- 2 spsk. citronsaft
- 2 spsk. hvedemel
- ½ tsk. bagepulver
- ¼ tsk. salt
- flormelis til pynt
Sådan laver du californiske lemonbars
- Pisk smør og flormelis luftigt med en håndmikser. Rør hvedemelet i.
- Fordel dejen i en form (20 x 20 cm) foret med bagepapir. Bag kagebunden ca. 10-12 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe. Tag den ud.
- Pisk æggene skummende. Tilsæt sukker, citronskal og saft, og pisk igen, til det er skummende.
- Bland de 2 spsk. hvedemel og bagepulver og salt, og rør det i. Fordel fyldet over kagebunden.
- Bag kagen ca. 25 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe.
- Afkøl kagen, og skær den ud i snitter. Pynt med sigtet flormelis.
LÆS OGSÅ: Citroncheesecake med hvid chokolade