Canadaboller: Søde og lette vaniljeboller
En rigtig søndagsmorgenting erdisse søde og lette vaniljeboller.
ca. 12 stk.
Ingredienser
- 50 g smør
- 2 dl mælk
- 25 g gær
- 1 æggeblomme
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1 spsk. sukker
- 50 g grofthakkede pyntebær
- ca. 300 g mel
- lidt olie
- æggehvide til pensling
- Smelt smørret, tag kasserollen fra varmen, og tilsæt mælken.
- Når blandingen er fingervarm, hældes den over den smuldrede gær, tilsættes æggeblomme, vaniljesukker, pyntebær, sukker og mel, hvorefter dejen slås, dvs. bearbejdes kraftigt, med en grydeske i nogle minutter.
- Dejen hæver en god halv time, sættes på pladen i uregelmæssige boller med to skeer, der er vædet med olie.
- Bollerne efterhæver, pensles med sammenpisket æggehvide og bages ved 210 gr. i ca. 14 min.