Ceviche

Ceviche

Denne udgave af Ceviche er frisk og lækker, både med muslinger og hvid fisk.

1

Ingredienser

  • 150 g hvidfisk
  • 50 g kammuslinger
  • Dressing:
  • 1 rød chili
  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • saft af 1 citron
  • saft af 1 limefrugt
  • Topping:
  • 2 tomater
  • ½ agurk
  • 1 forårsløg
  • havsalt
  • peber
  • 1 bundt frisk koriander

Sådan gør du

  1. Skær fisken i skiver på cirka 1 cm, og læg dem i et fad. Skær kammuslingerne i to, og bland med fisken. Snit chili, rødløg og hvidløg fint. Rør det i citron- og limesaften. Hæld dressingen over fisken, og dæk den til.
  2. Lad den marinere minimum to timer og helst natten over i køleskabet. Snit tomat, agurk og forårsløg fint, og tilsæt havsalt, peber samt grofthakket koriander.
  3. Fordel det over fisken, og servér.