Cheesecake a la mande

Uimodståelig juledessert: Cheesecake a la mande

I bunden gemmer den uimodståelige dessert på knuste pebernødder, og smagen byder på masser af smuttede mandler i et blødt skum af fløde, creamcheese og vanilje. Desserten serveres naturligvis med en skøn kirsebærsauce.

4 personer

Total:25 minutter

Arbejdstid:20 minutter

Ingredienser

  • 200 g pebernødder
  • 100 g smør
  • 100 g mandler
  • 1 vaniljestang
  • 3 spsk flormelis
  • 200 g flødeost naturel
  • reven skal af 1 citron
  • 2 dl piskefløde
  • 1 glas kirsebærsauce

Sådan gør du:

  1. Kom pebernødderne i en frysepose og knus dem godt med en kagerulle. Kom pebernødderaps i en skål. Smelt smørret og hæld over pebernødderne. Fordel blandingen i 4 serveringsglas.
  2. Smut mandlerne og hak dem groft. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud i flormelis. Kom flødeost, vanilje og reven citronskal i en skål og rør det sammen. Pisk fløden til et blødt skum og vend forsigtigt i osteblandingen sammen med mandlerne.
  3. Fordel ostecremen i de 4 glas, og stil desserterne på køl, indtil de skal serveres. Inden servering toppes med kirsebærsauce.