Chiagrød med blåbær og frysetørret hindbær

Chiagrød med blåbær og frysetørret hindbær

Lækker morgenmad til to personer fyldt med blåbær, mandler og frysetørret hindbær.

2 personer

Grød:

  • 50 g chiafrø
  • 3 dl sojamælk (du kan også bruge komælk)
  • 20 g rosiner
  • 40 g mandler
  • 100 g friske blåbær
  • 10 g frysetørrede hindbær

Sådan gør du

  1. Bland chiafrø, sojamælk og rosiner grundigt i et sylteglas eller en lufttæt beholder.
  2. Stil på køl natten over, og rør eventuelt grøden op med yderligere mælk, hvis den har sat sig dagen efter.
  3. Rist mandlerne på en pande ved medium varme, indtil de er helt sprøde og har fået en let brun farve.
  4. Hak nødderne groft inden servering.
  5. Anret grøden i høje skåle eller syltetøjsglas, og top med friske blåbær, ristede mandler og frysetørrede hindbær.