Chokobiscotti med pistacier
Få julehygge med chokobiscotti
50 stk.
Ingredienser
- 200 g mel
- 35 g kakao
- 2 tsk bagepulver
- 200 g fint øko-rørsukker
- 125 g pistaciekerner, ikke saltede
- 2 sammenpiskede æg
- 0,5-0,6 dl let- eller minimælk
Sådan gør du:
- Bland alle tørre ingredienser inkl. pistacier. Rør æg og mælk i dejen og ælt den godt sammen. Del og form dejen til 2 aflange ruller (5 x 25 cm), læg dem på en plade med bagepapir og bag dem ved 160° i 35-40 min. Tag de bagte dejruller ud og lad dem afkøle, før de skæres i tynde skiver. Dæmp ovnvarmen til 140° og læg kagerne tilbage på bagepladen og lad dem tørre i ovnen ca. 20 min., til de er sprøde. Lad kagerne afkøle og opbevar dem i en dåse med tætsluttende låg.
- Energi pr. stk.: 50 kcal