Den lækreste chokoladegranola

Hjemmelavet granola er lækkert, og ekstra luksus bliver det, når du laver den med kakao og mørk chokolade.

4 personer

Total:40 minutter

Arbeidstid:10 minutter

Ingredienser

Ingredienser

  • 150 g havregryn, grovvalsede
  • 75 g solsikkekerner
  • 75 g sesamfrø
  • 75 g græskarkerner
  • 75 g mandler
  • 75 g hasselnødder
  • 20 g kakao
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk salt
  • 85 g honning
  • 25 g olivenolie
  • 150 g chokolade, hakket

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 170 grader varmluft. 
  2. Bland havregryn, solsikkekerner, sesamfrø, græskarkerner, mandler, hasselnødder, kakao, vaniljesukker, kanel og salt i en skål.
  3. Kom honning og olivenolie i en lille gryde. Lad det koge op, til det bobler. Tag gryden af varmen, og hæld blandingen over de tørre ingredienser.
  4. Bland godt og fordel det på en bageplade beklædt med bagepapir. 
  5. Rist granolaen i 20-25 minutter, til den er sprød. Husk at røre i granolaen et par gange undervejs.
  6. Tag granolaen ud af ovnen, tilsæt den hakkede chokolade, og vend det rundt, så det smelter.
  7. Afkøl granolaen helt, inden du hælder den i en tætsluttende beholder.

Om Frederikke Wærens

frederikke HF.jpg
  • Influencer, kogebogsforfatter og opskriftsudvikler.
  • Følg hende på Instagram @frederikkewaerens.