Lækre chokorug med mørk chokolade
Søde og saftige rugboller med chokolade. Spis dem i stedet for kage og søde sager. Eller brug dem som en sød lille snack i madpakken.
Næringsindhold
- Energi pr. person:190 Kcal
- Fedt:27 %
- Protein:11 %
- Kulhydrat:62 %
24 stk.
Ingredienser
- FORDEJ:
- 3 dl koldt vand
- 10 g gær
- 300 g rugmel
- DEJ:
- 150 g afskårne, knækkede
- rugkerner
- 100 g hørfrø
- 50 g solsikkekerner
- 5 dl kogende vand
- 15 g groft salt
- 1 spsk. maltsirup eller mørkt sirup
- 1 spsk. kakaopulver
- 100 g mørk chokolade
- 300 g hvedemel
- 50 g hakkede hasselnøddekerner
Sådan gør du:
- Kom rugkerner, hørfrø og solsikkekerner i en skål. Hæld kogende vand over og lad det stå i ca. 1 time.
- Hæld fordejen i en stor skål sammen med de udblødte kerner, salt, maltsirup og kakaopulver. Hak chokoladen groft og rør den i dejen. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, mens dejen æltes. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 2 timer.
- Hak hasselnøddekernerne. Dyp en stor spiseske i en skål koldt vand. Form dejen skødesløst til boller ved hjælp af skeen og fordel dem på to bageplader med bagepapir.
- Lad brødene efterhæve i ca. 30 min.
- Drys bollerne med de hakkede hasselnødder og bag dem ved 250 grader i ca. 20 min. Afkøl dem på en bagerist.