Coleslaw med appelsin-vinaigrette
Denne coleslaw er frisk, aromatisk og fyldt med karakter.
4
Ingredienser
- ½ hvidkål
- 1 dl tørrede tranebær
- 1 appelsin
- 1 dl valnøddekerner
- Appelsin-vinaigrette:
- 1 appelsin, saft heraf
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk rødvinseddike
- 1 tsk dijonsennep
- 1 knsp kanel
- salt og friskkværnet peber
Sådan laver du coleslaw:
- Snit hvidkålen helt fint, eller riv den groft. Brug eventuelt en foodprocessor for at gøre arbejdet nemmere. Hak tranebærrene groft, og vend dem i kålen i en stor skål. Fileter den ene appelsin, kom appelsinfileterne i salaten, og pres den sidste saft fra den hvide hinde over den snittede hvidkål.
- Appelsin-vinaigrette:
- Lav vinaigretten ved at presse den anden appelsin og ryste saften sammen med alle de andre ingredienser. Hæld vinaigretten over salaten, og lad det hele trække minimum en time i køleskabet. Rist valnøddekernerne kort tid på en tør pande, og drys dem over coleslawen inden servering.
PRØV OGSÅ: Sprød rødbedesalat med ingefær og mandler
PRØV OGSÅ: Luksussalat med varmrøget laks
PRØV OGSÅ: Cous cous med granatæbler og krydderurter