Cremet hindbæris

Cremet hindbæris

En lækker og cremet is, som både børn og voksne vil elske på en varm dansk sommerdag.

8 styks

Ingredienser:

½ vaniljestang

1 spsk. sukker

1 tsk. frysetørret hindbær

200 g frosne eller friske hindbær

¼ dl piskefløde

1 dåse kondenseret mælk (400 g)

8 vafler til is

50 g chokolade, hvid eller lys

3 spsk. frysetørret hindbær til at pynte vaflerne med

Sådan gør du:

Skrab kornene ud af vaniljestangen, og skil dem fra hinanden ved at gnide dem med en kniv i lidt sukker på et skærebræt.

Kom vaniljesukkeret, den halve, tomme vaniljestang og hindbær i en gryde, og varm op, til det lige får lov at koge. Lad det så køle en smule af, og rør den kondenserede mælk i gryden.

Pisk fløden til en lækker cremet skum med stavblenderen, og vend forsigtigt vaniljemassen i flødeskummet. Kom herefter blandingen i en bøtte med låg, og sæt den i fryseren.

Isen tages op af fryseren 15-20 minutter inden servering.

Pynt: Smelt chokoladen og vend toppen af kræmmerhusene deri. Drys så toppene med frysetørret hindbær. Sæt til sidst en stor kugle hindbæris i hver vaffel, og nyd dem straks.

TIP!

Hvis dine børn gerne vil hjælpe til, kan de fx:

•    klippe vaniljestangen over og skrabe kornene af

•    hjælpe med at varme hindbærmassen og røre kondenseret mælk i

•    dyppe kræmmerhusene i chokolade og drysse med frysetørret hindbær.