Drømmekage-muffins

Drømmekage-muffins: Lav selv med lækkert fyld

Den klassiske drømmekage med sprød kokostopping får et nøk op på servering og udtryk, når den bliver bagt i muffinsforme. Og glem ikke at lave hul i midten, så al den gode topping kan løbe helt ned i kagen.

9

Total:35 minutter

Arbejdstid:20 minutter

Ingredienser

Dej

  • 100 g smør
  • 2 dl piskefløde
  • 4 æg
  • 300 g sukker
  • 330 g hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver

Kokosfyld

  • 200 g smør
  • 245 g kokosmel
  • 350 g brun farin
  • 2 dl sødmælk

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Dej: Smelt smørret i en gryde, tilsæt fløden og stil det til side. Pisk æg og sukker lyst og luftigt til en æggesnaps. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver sammen i en skål, og pisk det i dejen skiftevis med smør/flødeblandingen. Kom dejen i ca. 18 muffinsforme, og bag dem i ca. 15 minutter.
  3. Kokosfyld: Imens muffins er i ovnen, laves kokosfyldet ved at smelte smør i en gryde og tilsætte kokosmel, brun farin og sødmælk. Rør det godt sammen til en ensartet masse. Lad det simre kort ved middelvarme under omrøring i 2 minutter.
  4. Tag muffins ud af ovnen, og lav en fordybning i midten med en kniv. Kom kokosfyldet ned i hullerne og ovenpå muffins. Bag i yderligere ca. 12 minutter, til fyldet er sprødt.

Frederikke Wærens

Frederikke Wærens er influencer, kogebogsforfatter og opskriftsudvikler. Følg hende på Instagram @frederikkewaerens