Fettuccini al gambero i finocchio

Emil Thorups hofret

Tv-værten Emil Thorup elsker god mad, både at spise den og lave den. Se her, hvad han er allerbedst til at lave og prøv selv opskriften.

Ingredienser

  • Fettuccini al gambero i finocchio della Thorup
  • Ingredienser (4 personer)
  • 500 g frisk fuldkorns fettuccini
  • En økologisk fennikel
  • 300 g krebsehaler (gerne i dild-lage)
  • Frisk rød chili
  • Parmesan
  • 0,5 liter madlavningsfløde 18 %
  • Dild
  • Hvidvin
  • Hvidløg
  • Løg

  1. Hvidløg knuses og løg finthakkes, steges i varm pande med olivenolie. Fennikel skæres med mandolinjern og steges med hvidløg og løg, indtil det er blødt. Et stort skvæt hvidvin tilsættes.
  2. Lad det koge lidt ind, men lad det ikke koge helt væk. Tilsæt fintsnittet rød chili efter behov. Tilsæt madlavningsfløden og lad det småsimre i et par minutter, smag til med salt og peber.
  3. Kog pasta i rigeligt vand med salt og god olivenolie. 
  4. Sluk varmen på panden og tilsæt krebsehaler, to håndfulde friskrevet parmesan, masser af fintsnittet dild og friskkværnet sort peber
  5. Serveres rygende varm på forvarmede tallerkner. Drys med mere parmesan og dild.