Et anderledes rugbrød...
… med spændende smag af fennikel og spidskommen. Prøv det, når du trænger til afveksling.
2 stk. giver ca. 40 skiver
Ingredienser
- 50 g gær
- 1 spsk instant-kaffe
- 6 dl lunken vand
- 50 g smeltet smør
- 1 spsk salt
- 3 spsk mørk sirup, evt. maltssirup
- ½ spsk æbleeddike
- 1 spsk groft knust kommen
- 1 spsk groft knust fennikel
- 50 g knækkede rugkerner
- 400 g fuldkornsrugmel, evt. Vildrug fuldkornsmel
- 250 g fuldkornshvede eller speltmel
- 400-450 g hvedemel
- 2-3 spsk rugflager vand
Sådan gør du:
- Rør gæren ud i lidt af vandet sammen med kaffepulveret. Tilsæt resten af ingredienserne, men hold lidt af hvedemelet tilbage. Ælt dejen godt igennem med så meget af melet, som den kan tage. Lad dejen hæve lunt og tildækket i en times tid. Del og form dejen til to kugler, læg dem på en plade med bagepapir, pensl dem med vand og drys rugflager på. Lad brødene efterhæve i ca. 20 minutter, før de bages ved 175°-200° i 40-45 minutter. Lad brødene afkøle på en bagerist.
- Fuldkornsrugmel er noget af det bedste, du kan bage med, hvis du ønsker et brød, der både mætter og kan holde sig friskt længe. Det er rigtig godt til grove sandwiches.
- Energi pr. skive: 110 kcal, fedt 13%, protein 11%, kulhydrat 76%