”Et måltid uden vin er som en dag uden solskin”

Det er Thilde Maabjerg – en årgang 81, og Kirsa Kjærgaard - en årgang 77. De er sommelierer og har padlet rundt i selv de mest afsondrede dele af vinsøen: Smagt på knastørre Baroloer over tyske syrebomber til sydfranske frugtgranater. Men præcis som alle andre berusede de to vineksperter sig i teenageårene i beske drikke fra discountbutikkerne.

- Jeg drak alt fra Martini til kirsebærvin, og også mange sure papvine fra Fakta. Det var billigt, men virkningsfuldt, griner Kirsa, der "aldrig aldrig aldrig kunne drømme om at købe den slags i dag. Det smager jo ikke godt!"

Dét, der får kvinderne til at bruge uendelig meget tid på vin, er imidlertid mere end en søgen efter velsmag. Der er hundredvis af forgreninger til faktorer som kælderteknik, jordbundsforhold, historie, glas, druetyper og meget mere.

- Vin er jo som et levende væsen, man skal pleje og passe. Det handler om natur, mennesker og historie. Jeg bliver tit fascineret over, hvor mange ting og facetter, der kan rummes i en enkelt flaske vin, siger Kirsa.

Thilde er enig:

- Hver årgang er en ny, spændende udfordring, som man aldrig bliver helt færdig med. Jo mere, du kommer ind i vin-universet, jo mere ydmyg bliver du over, hvor stort et arbejde det kræver at lave en vin. I tidens løb har vinbønder lavet fatale fejltagelser og tabt mange penge for at nå dertil, hvor de er i dag, siger Thilde, der smager på 10-40 vine på en almindelig arbejdsdag på restauranten Kong Hans.

Fra øllebrød til Michelin

Kirsa fortæller, at hun så godt som hver aften får et glas vin til maden, og når man nu er nørd, hvorfor så ikke være det gennemført: Hun tager notitser til mange vine – giver point, analyserer og arkiverer.

Lige fra barndommen tog hun årligt med sine forældre til Frankrig, så den 33-årige kvinde har set det meste af vinfrankrig fra et barns synsvinkel. Til gengæld havde ingen forudset, at Thilde skulle blive en af landets mest anerkendte sommelier. Hendes mor fødte Thilde som 21-årig, var studerende og måtte opfostre datteren på egen hånd.

- Vin har slet ingen relation til min barndom. Vi levede meget spartansk med øllebrød, risengrød og spaghetti med ketchup. Men jeg kan svagt huske vores besøg hos mormor og morfar, hvor de voksne drak vin af de der små, dumme krystalglas.

Hendes interesse for vin begyndte, da hun var med på besøg hos sin venindes faster som helt ung – de boede på en stor gård og investerede i vin. Her smagte den kommende sommelier lækker vin for første gang.

"Derfra drak jeg et glas vin i ny og næ, og jeg syntes, det var spændende, men havde alligevel intet begreb om det. Jeg kan huske, at min mor engang fik "en meget fin vin," der hed 'Chateneauf De Pape'. "

Det er sjovt, at det har bidt sig fast, siger hun.

- Ja, supplerer Kirsa… Lige som Alsace Riesling også var meeeget populært i min familie, og i dag kan du få fire flasker for 100 kroner i Brugsen.

Forskellige vinkulturer

Kirsa slynger det slanke glas cirkulært foran sig, så hvidvinen skvulper op langs indersiden. Hun snuser hurtigt og dybt i glasset.

- Nogle påstår, at man får en anderledes smags- og duftoplevelse alt efter hvilken vej, du slynger glasset. Engang var min kollega helt overbevist om, at det var noget om det, så han slyngede og slyngede og smagte og smagte. En sjælden gang i mellem kan jeg måske få mig selv overbevist om, at der er noget om det.

Med tiden har de to sommeliere lært kunsten at sætte ord på alverdens vines smag. En vin kan både være tør, rund, kompleks, blød eller kraftfuld. Og have en friskhed, dybde, indre styrke eller elegant afslutning. For de fleste mennesker er det en række udefinerbare tillægsord, men for Thilde og Kirsa hele deres verbale arbejdsgrundlag.

Danskerne har en diametral anderledes vinsmag end for eksempel folk fra Frankrig, Spanien og Italien, hvor vin altid går hånd i hånd med et måltid mad, forklarer Kirsa.

- Hensigten med vin er jo, at det skal rense din mund og gøre dig klar til næste mundfuld mad. Men herhjemme har vi en kultur med bare at drikke en flaske vin uden noget til, og så kan duer det bare ikke med en knashamrende tør Bordeaux eller en gammel, bitter Barolo. Derfor sværger mange danskere til det mere sødmefulde og frugtige.

Det var dråben.