Få opskriften på salat med tun, peberfrugt og spansk salatdressing

Få opskriften på salat med tun, peberfrugt og spansk salatdressing

Denne salat er fuld af overraskende og kraftige smage, mættende og rig på proteiner. Og så er den fantastisk sund.

Ingredienser

  • 4 portioner
  • 1 dåse kikærter (a 400 g), skyllede og afdryppede
  • 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • 1 tsk sød pimentón-paprika (eller den stærke, som ofte betegnes picante, hvis du vil have et ekstra pift)
  • groft havsalt
  • 1 stort hovedsalat, grundigt skyllet og tørret
  • 1 portion spansk salatdressing
  • 3 forårsløg, kun den hvide og lyse del, i fine skiver
  • 2 grillede piquillo-peberfrugter fra glas, i tynde skiver
  • 225 g tun i olivenolie
  • 2 spsk grofthakket, bredbladet persille
  • Spansk salatdressing:
  • 2 spsk membrillo (kvædepasta) eller rå honning af god kvalitet
  • ½ dl sherryeddike
  • 2 spsk olivenolie fra et glas eller en dåse ansjoser
  • ¾ dl ekstra jomfruolivenolie
  • groft havsalt
  • friskkværnet sort peber

Sådan laver du salat med tun og spansk salatdressing:

  1. Tænd ovnen på 220 grader og læg bagepapir på en bageplade. Fordel kikærterne på bagepladen, stænk med olivenolie og drys med pimentón og salt. Vend kikærterne med fingrene, så de bliver dækket af olie og krydderier over det hele. Bag kikærterne i ovnen i 15-20 minutter til de er mørkebrune og en smule tørre og sprøde. Rør indimellem. Sæt dem til side og lad dem køle af.
  2. Pluk i mellemtiden salaten i mundrette stykker, og læg den i en stor røreskål. Vend forsigtigt salaten med halvdelen af dressingen, så den bliver let marineret. Anret salaten på et stort fad, og drys de bagte kikærter, forårsløg og piquillo peberfrugter jævnt over. Si olien fra tunen, og bræk med fingrene tunen i store flager, som du spreder over salaten. Fordel resten af dressingen over salaten, og top med persille.
  3. Dressing:
  4. Blend membrillo, eddike og olien fra ansjoserne i en blender. Hæld langsomt olivenolien i, mens blenderen kører. Smag til med salt og peber.