Fiskepie

Fabelagtig fiskepie

Fiskepie - skøn ret til en kølig hverdagsaften. Smager skønt med et godt brød og evt. en salat til.

Fiskepie

Tid: 25 min. plus bagetid

(4 pers.)

1 løg skåret i tynde ringe

1 spsk. smør

1 dl hvidvin

200 g cremefraiche

½ spsk. friskrevet citronskal

salt og peber

ca. ½ tsk. friskrevet muskatnød

2 spsk. frisk grofthakket dild

500 g fisk – f.eks. lange, mørk- eller lyssej

200 g frisk spinat

3 butterdejsplader, optøet

1 sammenpisket æg

et godt brød til servering

1. Steg løgene gyldne i smør. Kom vin og cremefraiche ved. Varm igennem, og tilsæt citronskal, salt, peber, muskat og dild. Sluk for blusset.

2. Kom et par spsk. af saucen i bunden af en stor ovnfast skål (eller 4 mindre, hvis du vil portionsanrette). Læg derefter spinat og fisk på, fortsæt lagvis og fyld op med sauce.

3. Rul butterdejen ud, så den kan danne et låg. Læg dejen på skålen, og pensl med sammenpisket æg.

4. Bag i en varm ovn ved 200 grader i ca. 30 minutter, eller til butterdejen er hævet og gylden. Server med brød til.

TIP

Dekorer evt. låget med en lille fisk af butterdej.


► SE OGSÅ: Paneret fisk med ‘mushy peas’

► SE OGSÅ: Sesampaneret fiskefilet med sauce tatar