Falafel

Falafel med hvidløgsdip

Gør hverdagen grøn og prøv opskriften på disse skønne og sunde falafler med hvidløgsdip og sprød salat.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    431 Kcal
  • Fedt:
    17 %
  • Protein:
    22 %
  • Kulhydrat:
    61 %

2 personer

Ingredienser

  • 100 g tørrede kikærter
  • 100 g løg
  • 2 fed hvidløg
  • ¾ dl grov rasp
  • ½ dl hakket persille
  • 1-1½ tsk. knust spidskommen
  • 1-2 tsk. groft knuste korianderfrø
  • ¼ tsk. bagepulver
  • Salt og peber
  • 1 tsk. olie
  • 1½ dl yoghurt 0,1%
  • 1 fed knust hvidløg
  • 200 g gulerod
  • 200 g spidskål
  • 200 g sugarsnaps
  • Frisk koriander eller mynte
  • Evt. lime

Sådan gør du:

  1. Læg kikærterne i blød i 24 timer, afdryp og blend dem. Du skal ikke koge dem.
  2. Hak persillen, og tilsæt den og de øvrige ingredienser til kikærterne.
  3. Blend til en jævn fars, og smag til.
  4. Form farsen til valnøddestore kugler, og steg dem gyldne i olie på en pande. Ryst panden undervejs.
  5. Rør og smag yoghurten til med salt, peber og hvidløg.
  6. Snit gulerod, spidskål og sugarsnaps, bland dem sammen og smag til med hakket kryddergrønt, salt og peber.
  7. Servér de varme falafler sammen med yoghurtdippen, grøntsager og lime.