hjemmelavede falafler

Falafler

Falafler er gode allroundere, der passer i mange sammenhænge. De kan spises i salater, eller som de er, dyppes i dip eller kommes i wraps.

ca. 24 stk.

Ingredienser

  • 400 g kikærter
  • 2 løg
  • 8-10 fed hvidløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 tsk peber
  • 2 tsk salt
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 bundt koriander
  • saft fra 1 økologisk citron og lidt revet skal
  • 1 æg
  • majsgryn (polenta)
  • olie til stegning

  1. Sådan gør du: Udblød kikærterne i vand – følg anvisningen på posen. Si vandet fra – kikærterne skal ikke koges.
  2. Kom kikærterne og resten af ingredienserne på nær majsgryn i en foodprocessor, og kør det til en ensartet masse.
  3. Form farsen til små boller mellem to skeer, og rul de nylavede falafler i majsgryn.
  4. Varm olien op på en pande, og steg falaflerne, til de er gyldne på alle sider.
  5. TIP! Vi koger ikke selv kikærterne. Vi sætter dem kun i blød, da falaflerne ellers falder fra hinanden.