Farsbrød med bacon og bagte æbler

Farsbrød med bacon og bagte æbler

Farsbrødet får både saft og smag af finthakket, frisk fennikel, som går godt sammen med de bagte æbler.

4 personer

Total:2 timer

Arbejdstid:45 minutter

Ingredienser

Farsbrød:

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 fennikel
  • 500 g hakket kalve- og svinekød
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg
  • 1 dl hvedemel eller rasp
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. hakket salvie
  • ½ tsk. fennikelfrø
  • friskværnet sort peber
  • 150 g bacon i skiver
  • 8-12 friske salvieblade

Sovs:

  • 25 g smør
  • 2½ spsk. mel
  • 2½ dl mælk
  • 2½ dl bouillon
  • evt. kulør

Bagte æbler:

  • 4 danske æbler f.eks. Cox orange
  • 2-3 spsk. ahornsirup

Tilbehør:

  • kogte eller smørristede kartofler og grøntsager (f.eks. broccoli)

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Farsbrød: Pil løg og hvidløg. Rens fennikelknolden, og skær stokken ud. Skær grøntsagerne i grove stykker, og hak dem fint i en hurtighakker eller foodprocessor.
  3. Ælt kødet sammen med salt, og rør løgblandingen, æg, mel eller rasp og mælk i farsen. Tilsæt krydderier, og form farsen til et brød i en bradepande foret med bagepapir. Læg baconskiver og salvieblade omkring farsbrødet, og sæt det i ovnen 20 min.
  4. Sovs: Smelt smør i en gryde, rør melet i, og bag det igennem under omrøring. Tilsæt mælk og bouillon, og kog sovsen under omrøring i mindst 5 min. Si sovsen, og hæld den omkring farsbrødet. Skru ned til 150 grader, og bag i ca. 45 min. mere.
  5. Bagte æbler: Skyl æblerne, rids skindet ækvator rundt, og sæt dem på bagepapir i et fad. Pensl dem med ahornsirup, og bag dem sammen med farsbrødet de sidste 20-25 min. Pensl evt. også farsbrødet med ahornsirup.
  6. Hæld sovsen tilbage i gryden, smag til med salt og peber, og tilsæt evt. kulør.
  7. Server farsbrødet med bagte æbler, sovs og det valgte tilbehør.

Tip:

Rester af farsbrød er lækkert som pålæg eller med en salat. Overskydende kartofler og broccoli kan blandes til en lækker salat.