Fastelavnsboller med creme og syltetøj

Fastelavnsboller med creme og syltetøj

18 stk.

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 1 dl mælk
  • 4 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 æg
  • 200 g blødt smør
  • ca. 400 g hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling
  • Kagecreme:
  • 1 æggeblommer
  • ¾ spsk. majsstivelse
  • 1¼ dl mælk
  • ¾ spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. smør
  • Desuden:
  • 1 dl hindbærsyltetøj
  • Chokoladeglasur:
  • ½ dl vand
  • 50 g hakket mørk chokolade
  • ca. 4 dl flormelis

  1. Varm mælken, til den er fingervarm. Kom den i en skål. Udrør gæren heri. Tilsæt sukker, vaniljesukker og æg. Smuldr smørret i halvdelen af hvedemelet, og rør det i. Tag dejen ud på bordet, og ælt med resten af hvedemelet. Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time.
  2. Pisk æggeblomme, majsstivelse, mælk, sukker og vaniljesukker sammen i en gryde. Varm det op, og kog det igennem ganske kort under piskning. Pisk smørret i. Kom cremen i en skål. Stil cremen tildækket i køleskabet.
  3. Rul dejen ud med en kagerulle ca. 1 cm tyk. Skær 18 firkanter ud. Pensl med sammenpisket æg. Læg 1 tsk. creme og 1 tsk. syltetøj på hvert stykke. Saml dejen omkring fyldet. Pensl sammenføjningerne med sammenpisket æg. Sæt bollerne med sammenføjningerne nedad på bagepapir. Lad bollerne efterhæve 15 min. Pensl bollerne med æg.
  4. Bag dem ca. 15-18 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe. Afkøl bollerne.
  5. Kog vandet til glasuren op i en lille gryde. Tag gryden af varmen, og kom chokoladen i. Pisk, til den er smeltet. Rør flormelis i til en glat glasur. Fordel glasuren over de afkølede boller med en ske. Lad glasuren stivne.